Hvad er forskellen på en udendørslampe og en solcellelampe?

Lyset falder på havens fliser, og du står med to lamper i hånden: den klassiske udendørslampe med ledning – og den moderne solcellelampe, der lover gratis strøm for evigt. Hvilken skal du skrue op på facaden?

På Fjerlampe.dk får vi dagligt spørgsmål om, hvad der reelt adskiller de to populære belysningsløsninger – udover det åbenlyse, at den ene har stikprop og den anden et lille solpanel på toppen. Svaret er mere nuanceret, end man skulle tro: Fra skjulte elektronik­komponenter og lys­kvalitet til installationskrav, bæredygtighed og total­økonomi.

I denne guide dykker vi ned i alt det, der er værd at vide, før du beslutter dig – lige fra strømforsyning og ydeevne over vinterdrift og vedligeholdelse til design og dyreliv. Kort sagt: Vi gør dig klogere på, hvornår en traditionel udendørslampe er det sikre valg, og hvornår en solcellelampe kan lyse din sti op uden at øge elregningen.

Læn dig tilbage, og lad os tænde et opklarende lys over forskellene – så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din have, altan eller indkørsel.

Definitioner og nøgleforskelle: strømforsyning, opbygning og ydeevne

Før vi dykker ned i de konkrete forskelle, er det vigtigt at slå fast, at både klassiske udendørslamper og solcellelamper i dag næsten altid benytter LED som lyskilde. Forskellen ligger altså ikke i selve dioderne, men i strømforsyning, opbygning og den praktiske ydeevne.

Strømforsyning og elektrisk opbygning

  • Net- eller lavvolt-udendørslampe
    Tilsluttes 230 V (eller via 12/24 V transformator). Kræver fast kabeltræk og i de fleste tilfælde en autoriseret elektriker, især hvis installationen er permanent.
  • Solcellelampe
    Har et integreret eller eksternt solpanel, en laderegulator og et indbygget genopladeligt batteri (typisk Li-ion eller LiFePO4). Ingen fast eltilslutning – strømmen “produceres” på stedet.

Lysstyrke, farvegengivelse og farvetemperatur

Parameter Net-/lavvolt Solcelle
Lysstyrke (lumen) 50-5.000+ lm afhængigt af armatur Ofte 5-300 lm (high-end op til 1.000-1.500 lm)
Farvetemperatur (Kelvin) 2.200 K (varmhvid) til 6.500 K (koldhvid) Samme spænd men færre valgmuligheder
CRI (Ra-værdi) 80-98 muligt Typisk 70-85 (høj CRI koster batteritid)

Netdrevne lamper kan altså designes til højere lumen og bedre farvegengivelse uden at skulle “spare på strømmen”. Solcellemodeller balancerer lysudbytte med batterikapacitet: Jo mere lys, jo kortere driftstid.

Smarte sensorer og styring

Både net- og solcellelamper fås med skumringsrelæ, timere og bevægelsessensor (PIR). Men:

  • På solcellelamper er sensoren nærmest et must – den sparer batteri ved kun at tænde, når der er aktivitet.
  • Nettilsluttede løsninger kan lyse kontinuerligt hele natten eller kobles til smart home-systemer uden energibekymring.

Ip-klassificering og materialer

Højere IP-klasser (fx IP65) beskytter mod regn og støv. Kravet er det samme for begge lampe-typer, men solcellearmaturer har en ekstra udfordring:

  • Solpanel og elektronik skal forsegles, samtidig med at panelet kan afgive varme.
  • Billige modeller bruger ofte ABS-plast, mens netdrevne kvalitetsarmaturer tit er i pulverlakeret aluminium eller rustfrit stål.

Ydeevne gennem året

Sommer: Lange, solrige dage giver solcellelamper fuld opladning. De kan ofte lyse hele natten, også ved højere lumen.

Vinter: Opladningstiden er kortere (få timer med lav solhøjde), og temperaturen sænker batteriets kapacitet. En solcellelampe på 200 lm kan falde til under 50 lm efter midnat – eller slukke helt. Netdrevne lamper leverer derimod konstant ydelse året rundt.

Fordele og ulemper i praksis

  • Solcellelamper – fordele
    • Fleksibel placering uden kabler; perfekt til stier, bede og sommerhuset.
    • Nul driftsomkostning på el.
    • Installation uden autoriseret elektriker.
  • Solcellelamper – ulemper
    • Afhængig af solindfald; skygge eller nordvendt facade reducerer kraftigt effektivitet.
    • Lavere lysstyrke og kortere driftstid om vinteren.
    • Batterier slides og skal typisk udskiftes efter 2-5 år.
  • Net-/lavvoltlamper – fordele
    • Høj og stabil lysstyrke hele året.
    • Større udvalg i design, farvetemperatur og CRI.
    • Kan kobles til eksisterende smart home-infrastruktur uden bekymring for batteri.
  • Net-/lavvoltlamper – ulemper
    • Installation er dyrere og mindre fleksibel; kabeltræk kan kræve gravning.
    • Løbende elforbrug (typisk 5-20 kr/år for LED pr. armatur, men mere ved høje lumen).
    • Skal overholde elsikkerhedsregler – ikke et gør-det-selv-job, hvis du er i tvivl.

Placering og anvendelsesområde

Solcellelamper egner sig bedst til steder, hvor lysbehovet er dekorativt eller lejlighedsvis funktionelt – stier, plantekummer, terrassekanter. Netdrevne lamper er derimod oplagte, når kravet er stabil sikkerheds- eller arbejdsbelysning ved carport, indkørsel og facade.

Sammenfattende gør valget mellem en klassisk udendørslampe og en solcellelampe sig primært i balancen mellem pålidelighed og fleksibilitet: Har du brug for ubrydeligt funktionslys hele året, er nettilslutning stadig kongen. Ønsker du derimod hurtig opsætning uden kabelføring – og kan du acceptere lidt lavere lysniveau i vintermånederne – så er solcellelampen et bæredygtigt og økonomisk attraktivt valg.

Installation, drift og vedligeholdelse: hvad kræver de i praksis?

Skal lampen sluttes til elnettet, eller skal den bare skrues op i jorden og lade solen klare resten? Valget har stor betydning for, hvor meget tid, værktøj og penge du skal afsætte – både ved installationen og de næste mange år.

Installation: Kabler vs. Solceller

Netdrevne udendørslamper

  • Kabling: 230 V fast installation kræver godkendt udendørskabel (typisk NYY eller lign.) nedgravet i min. 50 cm dybde og beskyttet med markeringsbånd.
  • Lavvolt: Alternativt kan du bruge 12/24 V lavvolt med en ekstern transformer. Det forenkler reglerne, men du skal stadig sikre korrekt IP-klassificering på samlinger og transformeren bør placeres tørt.
  • Autoriseret elektriker: Alt fast arbejde på 230 V skal udføres eller kontrolleres af en autoriseret installatør. Det øger anlægsprisen, men giver garanti for korrekt jord, RCD-afbryder m.m.
  • Smarte løsninger: Vil du have skumringsrelæ, PIR-sensor eller app-styring, kobles det ofte i samme dåse – endnu et argument for professionel hjælp.

Solcellelamper

  • Placering: Solpanelet skal have frit udsyn til syd eller vest uden skygge fra træer, tagrender eller nabohække. Selv 10 % skygge kan halvere opladningen.
  • Orientering: En vinkel på ca. 35-45° giver mest vinterlys i Danmark. Flere modeller har justerbart panel – udnyt det.
  • Ingen kabler: Du slipper for gravearbejde og behøver kun at montere et beslag eller stikspyd. Til gengæld er du låst til pladser med tilstrækkeligt solindfald.

Drift og vedligeholdelse

Netdrevne lamper

  • Næsten vedligeholdelsesfri, da LED-moduler ofte holder 25.000-50.000 timer. Vælg modeller med udskiftelige lyskilder eller driver, hvis du vil kunne reparere fremfor at kassere.
  • Kontrollér årligt pakninger og kabelgennemføringer; fugt er den største fjende.

Solcellelamper

  • Rengøring: Puds solpanelet 2-4 gange årligt. Støv, pollen og alger kan reducere ladeeffekten med op til 30 %.
  • Batterier: De indbyggede Li-ion- eller NiMH-celler mister kapacitet over 2-5 år. Vælg lamper, hvor batteriet kan udskiftes, så hele lampen ikke skal skrottes.
  • Reserve­dele: Billige engangs­lamper har ofte limede LED-print, mens kvalitetslamper tilbyder reservedele; spørg tilgængeligheden før køb.

Økonomi: Anlæg, drift og totalomkostning

Anlægspris Løbende omkostning Levetid
Netdreven Høj (kabler + elektriker) Strøm ca. 1-5 kr/år pr. LED-spot*
*ved 4 kWh/år og 2 kr/kWh		 10-20 år
Solcelle Lav-middel (ingen elarbejde) Gratis solenergi, men
batteriskift 50-150 kr hvert 3-5. år		 5-15 år
(afhængigt af batteripleje)

På den lange bane er forskellen ofte marginal, da udgifter til batterier kan æde en del af den “gratis” solenergi, mens netdrevne lamper betaler for sig selv i lavere vedlige­hold.

Driftssikkerhed året rundt

  • Vinter: Solcellelamper leverer kun 10-30 % af sommerydelsen i december. Overvej backup-lys eller kombinerede hybridlamper i kritiske zoner som indkørsler.
  • Strømsvigt: Netdrevne lamper er afhængige af elnettet, men du kan sikre dig med UPS eller generator i professionelle installationer. Solcellelamper lyser uafhængigt – så længe batteriet er opladet.
  • IP-klassificering: Vælg mindst IP44 til overdækkede terrasser og IP65 eller højere til åbne facader. Rustfrit stål eller pulverlakeret aluminium holder længere i kystnære områder.

Vil du dykke endnu mere ned i gør-det-selv-aspektet omkring kabelføring og renovering af udendørsarealer, finder du nyttige guides på Bolig, Renovering & Tips – Byg. Renover. Trives.

Konklusionen? Har du behov for kraftigt, pålideligt lys – fx til sikkerhedsformål – og adgang til strøm, er netdrevne lamper ofte bedst. Ønsker du fleksibilitet, nem installation og et grønt aftryk til stemningslys langs stier eller i bedkanter, er solcellemodellerne et oplagt valg. Mange vælger en hybridløsning, der kombinerer netdrevne facadelamper med solcelledrevne markeringslys for at opnå både driftssikkerhed og energibesparelse.

Valgguide og anvendelser: design, bæredygtighed og økonomi

Start med at definere formålet – det afgør det meste af resten.

  • Funktionslys
    Indkørsel, carport og facade: kræver højere lumen (400-1.000 lm pr. armatur) og pålidelig drift hele året. Netdrevne lamper eller kraftige solcellemodeller med stort batteri og bevægelsessensor er oplagte.
    Sikkerhed: vælg bred lysspredning, (>90°), helst med PIR-sensor så lyset kun tændes ved aktivitet.
  • Stemnings- og stibelys
    Lavere lysstyrke (50-200 lm), varmere farvetemperatur (2.200-2.700 K) og diskret armatur. Her er solcellelamper ideelle, fordi de kan placeres frit uden kabler.

2. Design, blænding og farvegengivelse

  • Afskærmning: Vælg armaturer med afskærmede lyskilder og nedadrettet lys (full cut-off) for at undgå blænding og lys, der forsvinder op i himlen.
  • Farvetemperatur: 2.200-2.700 K skaber en varm, indbydende stemning og forstyrrer natdyr mindre. 3.000-4.000 K bruges typisk til facade- og sikkerhedslys, men kan virke hårdt i haver.
  • CRI (Color Rendering Index): Skal farverne gengives naturtro (terrasse, kunst eller planter), så vælg CRI ≥90. Almindelig sti- og sikkerhedsbelysning klarer sig fint med CRI ≈80.

3. Lysforurening og hensyn til dyreliv

Overvej mørkezoner i haven, hvor flagermus, insekter og fugle ikke forstyrres. Brug skumringsrelæ eller bevægelsessensor, så lyset kun er tændt, når der er behov. En varm farvetemperatur nedtoner tiltrækningen af natsommerfugle.

4. Smarte funktioner – Komfort og besparelser

  • Skumringsrelæ: Automatisk tænd/sluk ved et bestemt lux-niveau – mindsker elforbrug, især på netdrevne lamper.
  • PIR-sensor: Lyset aktiveres kun ved bevægelse; forlænger batteritiden på solcellelamper markant.
  • Timere og dæmp: Planlæg faste tidsrum eller reducer lysstyrken om natten.
  • App-styring / Wi-Fi: Saml al udendørsbelysning i samme interface; brug stemmestyring eller automatiserede scenarier.

5. Bæredygtighed i praksis

  • Materialevalg: Rustfrit stål, pulverlakeret aluminium og UV-stabiliseret plast holder længst og kan genanvendes.
  • Reparerbarhed: Gå efter lamper med udskiftelige LED-moduler og standardbatterier (Li-ion 18650 eller AA NiMH), så hele armaturet ikke skal kasseres ved fejl.
  • Batterigenbrug / WEEE: Sørg for, at producenten er tilmeldt den danske WEEE-ordning. Aflever brugte batterier på genbrugsstationen.

6. Sammenkobling af solcelle- og netdrevne løsninger

Den optimale installation er ofte en hybrid:

  1. Netdrevne lamper monteres ved husmure, hvor kabelføring er ligetil og stabil belysning er påkrævet.
  2. Solcellelamper bruges i haven, langs stier og i afsides hjørner, hvor det er dyrt eller umuligt at trække ledninger.
  3. Koordiner styringen: Indstil netdrevne spots til lav dæmpning efter midnat og brug bevægelsessensor på solcelle-stibelys, så resten kun tænder når man går forbi.

7. Økonomi og totalomkostninger

Solcellelamper er gratis i drift, men batteri og panel slides og skal typisk udskiftes efter 3-5 år. Netdrevne lamper koster strøm (≈0,8-1,2 kr./kWh), men LED-levetiden er ofte 25.000-50.000 timer, og armaturet holder længere. Sammenlign derfor:

  • Pris for installation (kabel, elektriker) + elforbrug over 10 år
  • Pris for batteriudskiftning + potentielt udskift af solcellepanel

Ofte er den billigste løsning at vælge netdrevne armaturer til de lange driftstimer og supplere med solcellelamper på strategiske steder – så får du både fleksibilitet, bæredygtighed og bedst mulig økonomi.